49
Bille.
ypperlig Besætning gik Sejladsen stolt og strunkt. Det indtog en Tid — som det for øvrigt atter gjør igjen — Førstepladsen i den danske Presse, og det gav ved et dristigt Initiativ paa flere Omraader Stødet til et mægtigt Opsving i hele vor Journalistik. Bille skrev en Vrimmel af glimrende Artikler, hvoraf en udvalgt Samling findes i hans: „Tyve Aars Journalistik”, et Værk man endnu kan læse med stort Udbytte og megen Fornøjelse, og hvori man atter og atter maa beundre den unge Redaktørs sjældne Gaver.
Det er umuligt at skrive Billes Historie, hvor langt der end kan være til Enden af den, uden at lægge en Hovedvægt paa hans journalistiske Virksomhed, ved den blev han den Bille, han er, den var Piedestalen, der gav Figuren sit Syn, sit Relief. Man kan dømme om Billes Redaktørvirksomhed, hvorledes man vil, man kan finde nok af Fejl og Beklageligheder, man kan, om man er stemt dertil, fordømme den, et skal indrømmes: at der stod et mægtigt Talent bag ved den, og at Virksomheden gjorde Manden den største Ære. Der er vist ikke megen Overdrivelse i den Dom, en indsigtsfuld Mand fældede om Bille som Redaktør, da han betegnede ham som „Nordens største Journalist.”
Og Anerkjendelsen udeblev heller ikke. Paa mange Maader fik Bille at mærke, hvilken Lykke han gjorde, og det er da let forklarligt, at Ærgjærrigheden pustede Vingerne ud til en højere Flugt. Han søgte og fik Sæde i Borgerrepræsentationen, og han stævnede da ogsaa efter 10 Aars Journalistvirksomhed ind i Folkethinget. Han søgte, som naturligt var, Valg i Hovedstaden, men, hvad der nu kan synes mindre naturligt, han søgte og fandt det i 5te Kreds — den eneste virkelige Arbejderkreds, vi have heri Landet. Den Gang han stillede sig, var det maaske ikke saa; thi Bille har aldrig været Arbejdernes Mand, og han vilde vel i saa Fald have søgt en fredeligere, en mere aristokratisk Kreds — dem Byen jo har flere af. Nu blev han Repræsentant for den uroligste, den ham mindst velvilligste Kreds, og det har han faaet at mærke, om man end ikke hidtil har kunnet styrte ham. Femte Kreds var imidlertid den Gang en skikkelig Kreds. Den havde til Folkethinget sendt Repræsentanter som den stokkonservative C. N. David, som Lehnsgreve Knuth
