Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

60

Bojsen.

Det faar imidlertid være med Sagkundskaben, som det vil, en Ting er vist, og det er, at Taktiker er „Løjtnant" Bojsen ikke, det har han til fulde vist under det politiske Felttog, hvor han var med til at føre Trapperne til de grundigste Nederlag.

Bojsen kom ind i Rigsdagen ved Valget i September 1869. Det var den Gang en forholdsvis rolig politisk Tid: Grundlovskampen var endt og „det forenede Venstre” endnu ikke dannet. Han blev valgt uden Modkandidat paa et temmelig taaget Venstreprogram, og det var vistnok nærmest som hans Faders Søn, at Møenboerne første Gang gav ham deres Stemme. Allerede Aaret efter dannedes „det forenede Venstre”, og Bojsen blev Medlem af det. Dette Partis Dannelse var, som det saa ofte er sagt, en af de unaturligste og usundeste Alliancer, man vel kan tænke sig. Her forenede de saakaldte ideale Mænd sig med rene Magt- og Madstrævere, her gik Grundtvigianere og Bjørnbakkere, Fædrelandsvenner og Kosmopoliter op i en højere Enhed, hvis Maal var Magt og Midlet hensynsløs Krig. At Bojsen, der selv kaldte sig en Tilhænger af Grundtvig, og som havde en saa anerkjendt grundtvigiansk Afstamning, sluttede sig til Partiet, er jo ikke mere underligt, end at saa mange andre Grundtvigianere gjorde det, men at Slægten Bojsen, efter at saa mange af de virkelige Grundtvigianere havde faaet Blik for Alliancens Falskhed og vendt Partiet Ryggen, vedblivende paradere med Grundtvigs Fane i det Parti, hvor den aldrig havde hjemme, er ikke Slægtens Ære.

I Begyndelsen spillede Bojsen ikke nogen fremtrædende Rolle i Thinget, men da hans Parti i 1872 var blevet Flertal, kom hans Tid. Han fik straks Æresposten som Formand i Finantsudvalget og Hærudvalget — det var under hans Forsæde, at Man viste sin Iver i dette Udvalg ved at synge fædrelandske Sange — han blev Embedsmand i Partiet og endelig Partiets Ordfører ved en Række vigtige Lejligheder.

Bojsen kan alene takke dette Parti for, at han overhovedet kom til at spille nogen fremtrædende Rolle. Kun i et Parti, der i den Grad Var fattigt Paa Intelligents, som „det forenede Venstre”, kunde en Mand med Bojsens Kvalifikationer blive fremtrædende; i Højre vilde han aldrig have gjort sig gjældende. Bo1sen er nemlig en ganske ordinær Mand med ganske ordinære