62
Bojsen.
betydelige Evner vilde gjøre ham til Minister, om det utrolige nogensinde skulde ske.
Maa siger, at flere af Venstre særlig lytte til Bojsens Raad og i vanskelige Tilfælde slutte sig til denne Mand, paa hvis Ærlighed og Sanddruhed de kunne stole, og enkelte Venstremænd ere endog beskyldte for en vis Afhængighed af Bojsen, saaledes Klavs Berntsen, men denne Beskyldning kan med det foregaaende for Øje tages temmelig let. Selv er Bojsen vistnok ikke saa uafhængig, som han tror og saa tit vil give sig Mine af. Navnlig har hans „Ven”, Grev Holstein-Ledreborg, vistnok en altfor stor og ikke absolut heldig Indflydelse paa ham. Nu, siden Venstre er sprængt, hører man mindre til Bojsen, og det synes, som om de „Moderate”, hvortil han hører, foretrække Holstein-Ledreborg til Anfører.
Udenfor Rigsdagen hører man ikke meget til Bojsen. Vel har han nu og da været med paa en politisk Rundrejse, men nogen Opsigt har han ikke vakt, og hans oratoriske Evner ligge da ogsaa mindre endnu for Folkemøderne end for Rigsdagen. Da den dødfødte Grundlovsværneforening skulde dannes, var han med i Middelfart for at bekæmpe den, men han kunde intet udrette og maatte endog se sin egen Broder som Foreningens Formand. I en Henseende har han gjort sit Parti væsentlige Tjenester, idet han nemlig en Tid har været dets „Krigskasse”, og hans økonomiske Uafhængighed satte ham ogsaa i Stand til at være en elskværdig og splendid Vært for mange Venstremænd, der nok gjorde flittig Brug af den tilbudte Gjæstfrihed.
Bojsen er en ung, smuk Mand med kulsort Skjæg og Haar, imod hvilke de klare blaa Øjne stikke paafaldende af. Der er noget sydlandsk ved hans Udseende, underlig parret med en engelsk Flegma udbredt over Gang og Holdning. Han ser livstræt og Melankolsk ud, som en Mand der har været hjemsøgt af svære Sorger. Over hans alvorlige Ansigt gaar der kun sjældent et oplivende Smil, og det er beklageligt, thi dette Smil tager sig faa godt ud. Der er Emner til en ægte Romanhelt i det Ydre, og det forøges ved Kjendskab til hans Livsførelse. Begejstret over Rigsdagsmanden Bojsen kan man ikke blive; men man kan ikke Andet end have Sympati for Personen og agte den.
