Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/74

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

64

Brix.

Ved det femte Valg faldt derimod Hage for Generalkrigskommissær C. W. Lange, der kun havde 1 — siger og skriver en — Stemme mere end Hage, og denne søgte og fandt saa senere Valg i Mariager. Lange repræsenterede Kredsen i en Samling og afløstes saa af Professor Kayser, der atter ved det følgende Valg afløstes af Professor J. L. Ussing.

Allerede ved Valget til Rigsraadets Folkething den 4. Marts 1864 valgtes Skolebestyrer C. Brix til Kredsens Repræsentant uden Modkandidat, og det samme var Tilfældet ved Valget til samme Repræsentation Aaret efter. Til Rigsdagens Folkething valgtes han første Gang den 4. Juni 1866 — ogsaa uden Modkandidat — og han har senere, saa godt som uanfægtet repræsenteret Kredsen.

Brix blev i en ung Alder Student og det en dygtig Student Han kastede sig over det teologiske Studium, og ikkun 22 Aar gammel var han teologisk Kandidat med bedste Karakter. Derefter lokkede det historiske Studium den livlige og begavede unge Mand, og der knyttedes i lang Tid ikke ringe Forventninger til ham som Videnskabsmand, Forventninger, han dog skuffede. Thi ogsaa Skolegjerningen fristede ham, og den tog ham sluttelig helt fangen, da han i en forholdsvis ung Alder blev Bestyrer af Efterslægtselskabets velansete Realskole. I denne Virksomhed er han endnu som mere end 25aarig Jubilar og han udfylder vistnok med Dygtighed denne vanskelige og besværlige Post.

I Studenterforeningen spillede Brix i mange Aar en fremtrædende Rolle, var en flittig Gjæst og et indflydelsesrigt Medlem. Det er sagtens her, at han som saa mange andre Akademikere, har faaet Interesse for og Lyst til politisk Virksomhed. Studenterforeningens Generalforsamlinger har jo været Udviklingsstadiet for mere end en ung, ærgjerrig Parlamentariker.

Allerede 1858 blev han valgt til Borgerrepræsentant og har siden uafbrudt og uomtvistet hævdet denne Stilling. Ved det næstsidste Valg, hvor der dog var saa megen Bevægelse, tænkte Ingen paa at støde Brix ud; hans Navn fandtes paa alle Valglister. Hans første Rigsdagsvirksomhed faldt i Landsthinget, hvortil Kjøbenhavn valgte ham i 1863 og han blev der i 3 Aar for saa at gaa over til Folkethinget, hvor en Mand med Brix's Natur og Evner ganske anderledes hører hjemme. Ogsaa til