Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

85

Balthazar Christensen.

lagde de demokratiske Sympatier for Dagen, der senere skaffede ham hans politiske Navn. Allerede 1834 henledede han Opmærksomheden paa sig ved et politisk Flyveskrift, og i de følgende Aar tog han levende Del i de Rørelser, der herhjemme kom til Frembrud saavel i national som i politisk Henseende. Han stod den Gang Mænd som David, Lehmann, Monrad, Tscherning, Ploug og Gjødvad nær og var med til i December 1839 at stifte „Fædrelandet”, hvis ansvarlige Redaktør han var indtil Marts 1841, da han maatte fratræde som Følge af, at han blev sat under Censur.

I 1840 blev han valgt til Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn og var i den Stilling i 3 Aar, hvorefter han, der var flyttet udenfor Byen, blev Sogneraadsformand og Medlem af Kjøbenhavns Amtsraad. Det vil saaledes ses, at man tidlig tog den unge Prokurators Kræfter i Brug; han var nemlig, efter en kort Tid at have været Fuldmægtig hos Kammeradvokaten, i 1837 bleven Prøveprokurator og i 1839 Overretsprokurator.

Men hans Hu stod til politisk Virksomhed, og ogsaa i denne Henseende fik han hurtig sine Ønsker opfyldte. I 1840 blev han for en lollandsk Kreds valgt til Medlem af Roskilde Stænderforsamling, og han gjenvalgtes, endogsaa i flere Kredse, ved Valget i 1847. Han var ligeledes valgt til Medlem af Viborg Stænderforsamling, men tog aldrig Sæde i denne.

I Stænderperioden stod Christensen trolig den brave J. C. Drewsen, Lehmann og Algreen-Ussing bi under Reformkampene, og hans Ry for vide om Lande som en af Frihedens og Folkesagens varmeste Talsmænd. Samtidig udfoldede han en ikke ringe agitatorisk Virksomhed, og han hørte til dem, der slog bedst igjennem ligeoverfor Folkemasserne.

Medens Lehmann rev hen med sin storartede og gribende Veltalenhed, var det navnlig ved sin Patos, ved den dybe Alvor, det mørke, anelsesfulde, ildevarslende Præg, han gav sine Foredrag, at Christensen slog an. Det passede godt til Tiden; nu trækker man paa Smilebaandet ad den Metode. Christensen var altid paa Koturnen, altid oppe i de højste Regioner, altid malende grufulde Billeder om skrækkelige Ulykker, der forestod, og naar han saa med uforlignelig Patos, med vibrerende Stemme og med Ansigtet lagt i de mest bekymrede Folder