86
Balthazar Christensen.
havde faaet det til at løbe koldt ned ad Ryggen paa Tilhørerne, saa var Sejren vunden, og rungende Hurraer for „Folkets Mand, Prokurator Christensen” udeblev ikke. Man havde i hine Tider et vist Sværmeri for det gaadefulde, og følgelig var Christensens Metode tidssvarende og vel beregnet. Men senere blev det til en Manér hos ham, og da saa Tiden kastede Vrag paa hin Foredragsform, kunde han ikke lægge Maneren af og sejledes derfor agter ud af mere realistiske Talere.
Men i hine Tider var Balthazar Christensen en Væltens Mand. Han var i 1846 med til at stifte Bondevennernes Selskab og var fra 1848 til 1858 dette Selskabs Formand. Efterhaanden vendte han sig fra sine tidligere Meningsfæller, Lehmann osv., og blev nærmest en Agitator i den ensidige folkelige Retning, vi nu have lært saa vel at kjende. Den Gang gik Agitationen under en smuk Maske: Det var den betrængte Bondestands Kaar man vilde bedre, det var som „sande Bondevenner” og i Humanitetens Navn, Kampen skulde føres, og den førtes da ogsaa saalænge, at man bogstavelig helst vilde sætte Bonden ovenpaa Herremanden.
I Marts 1848 blev Christensen af Regeringen valgt til Medlem af „De erfarne Mænds Raad”, det Raad, der skulde forberede Grundloven, og han blev ligeledes valgt til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag for Nakskov, hvor han kæmpede imod og slog den senere Biskop Bindesbøll.
Ret betegnende for Christensens Stilling i hine Dage er det, at han var Leder af de bekjendte Hippodrommøder, der skulde danne en Slags Modvægt til de berømte Kasinomøder, disse Møder, i hvilke den nationale Følelse herhjemme fik sit stærkeste og ædleste Udslag.
Paa Rigsdagen sluttede Christensen sig strax til Venstre og indtog hurtig en Førerstilling, saa at det blev ham, der paa Venstres Vegne afgav Erklæringen om Tilslutning til Valglovsforslaget. Allerede den Gang hørte Holbækegnen til de ivrige Venstreegne, og Christensen søgte de ogsaa ved første Valg efter Grundlovens Vedtagelse til Holbæk, hvor han slog Amtmand Ployen med stor Majoritet.
Endnu inden vi fik vor Frihed var Fæstesagen det livligste og mest lønnende Agitationsmiddel, og det benyttedes naturlig-
