Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

87

Balthazar Christensen.

vis i en endnu stærkere Grad efter Grundlovens Givelse. Med afvekslende Styrke rejstes dette Spørgsmaal atter og atter, og det kan egentlig først siges at være døet hen, efterat Fonnesbech ved sit bekjendte Lovforslag i 1872 tog Braadden fra denne Sag. I hine Tider var der god Gang i den, og Christensen var Mand for at Udbytte de gunstige Chancer. Han skyede ikke drastiske Midler — de høre jo den patetiske Form til — og med bred Pensel malede han Billeder om frie Mænds Underkuelse, om Trælleaaget, om Slavefogdens Pisk og om Træhesten for de lyttende Tilhørere, der, alt som han talte, følte sig mere og mere underkuede af Samfundet, mere og mere forbitrede paa dette.

Han blev kun i Holbæk indtil det følgende Valg, saa stillede han sig i Blæsenborg og kaaredes der. Det er i vore Dage ret interessant at lægge Mærke til, at Kjøbenhavns Amts femte Kreds fra oprindelig at være en Højrekreds, der i 1849 sendte Højsteretsadvokat Buntzen til Folkethinget, med Balthazar Christensen gled over i Venstres Hænder, og derefter med Rugaard som Mellemled nu endelig er havnet ved en Politiker som Grev Holstein-Ledreborg.

I Blæsenborgkredsen holdt Christensen sig igjennem to følgende Valg uden Modkandidat, men allerede den 5. Juli 1853 valgtes han til Landsthingsmand for anden Kreds imod daværende Justitsminister A. V. Scheel. Som Landsthingsmand valgtes Christensen i 1855 til Rigsraad, og han gjenvalgtes i samme Landsthingskreds i 1863.

I Landsthinget sad Christensen altsaa i mange Aar; men han passede slet ikke i denne Forsamling, hvor alt det buldrende har en saa daarlig Sangbund. Han søgte da ogsaa paany tilbage til det kjære Folkething, hvor en Mand af Christensens Façon ganske anderledes kan gjøre sig gjældende. I 1864 valgtes han i Nykjøbing paa Sjælland til Rigsraadets Folkething, men allerede Aaret efter nedlagde han sit Mandat, fordi Regeringen ikke vilde ophæve Novemberforfatningen og vende tilbage til Junigrundloven. I 1866 lod han sig dog atter vælge til Folkethingsmand, denne Gang i Frederikssund, og i 1869 gjenvalgtes han samme Sted. Atter 1872 sejrede han med 624 Stemmer, medens Modkandidaten, Typograf Løber, kun