5
være i Overensstemmelse med Grundloven, derom er det netop, at Striden kommer til at dreje sig.
I førstnævnte, aristokratiske Forstand tages Ordet i England. Den Grundtanke, hvorpaa det engelske „Self-government“, saaledes som dette har bestaaet fra gammel Tid, hviler, er, at de Mænd, som ved Byrd, Dannelse og Formue indtage en mere fremragende Stilling i Samfundet, bør være fortrinsvis forpligtede til at anvende saa vel deres materielle Midler — ved Skatteydelse o. desl. — som ogsaa deres personlige Evner — ved vederlagsfri Overtagelse af offentlige Hverv — til hele Folkets bedste; men i nødvendig Konsekvens af denne Forpligtelses Opfyldelse blive de da ogsaa fortrinsvis berettigede til at raade for Styrelsen af hele Folkets Anliggender.
De paagjældende Mænd kunne tænkes designerede som saadanne allerede ved selve Fødselen, saa at der for saa vidt hverken bliver Spørgsmaal om nogen Udnævnelse eller noget Valg. Saaledes erkjendes s. Ex. Englands Lorder berettigede til at tage fortrinlig Del i Rigets Styrelse i Egenskab af Rigets fødte Stormænd, navnlig, i alt Fald fra først af, dets fødte Jorddrotter, og tage derfor, saa snart de ere blevne myndige, uden videre Sæde i Overhuset. Eller ogsaa kunne Mændene beskikkes af Regeringen, men saaledes, at denne kun er berettiget og paa den anden Side ogsaa forpligtet til at beskikke saadanne, hvis sociale Stilling sikrer dem en større Anseelse i videre Kredse. Dette gjælder saaledes f. Ex. om Fredsdommerne, den engelske Selvforvaltnings vigtigste Organer. Saa godt som enhver mere anset Mand, navnlig enhver større Lodsejer i Grevskabet, udnævnes paa Ansøgning til at beklæde denne Hæderspost. Eller endelig kunne de paagjældende Mænd vælges af deres Medborgere. Paa den Maade
