7
bigaaende bemærket, ogsaa findes indført, om end i en anden Skikkelse, i den belgiske Forfatning. Desforuden haves der en endnu betydningsfuldere Garanti for Underhusets Sammensætning i den høje Valgbarhedscensus, som i Virkelig- heden existerer i England. Et Parlamentsvalg er nemlig en overmaade bekostelig Historie. Slipper vedkommende Kandidat med at betale 5000 Rd., anses han i Reglen for at være heldig stuppen, da Omkostningerne undertiden stige til 50,000 Rd. Og hertil kommer endvidere den Omstændighed, at man i England i Medfør af den ovenanførte Betragtning, hvorefter Udførelsen af offentlige Hverv skal være en Hædersbyrde for Honoratiores, ikke et Levebrød for Smaafolk, ikke kjender til at betale Parlamentsmedlemmerne Diæter. Parlamentet kan sidde 5 à 6 Maaneder, ja hele Aar, om saa skal være, uden at Staten har at udrede en eneste Skilling til Medlemmernes personlige Underhold; Udgifterne dertil faa de tvært imod selv bestride. Og naar man saa betænker Omkostningerne ved at tilbringe en „Season“ i London paa den Fod, som et „M. P.“ (Medlem af Parlamentet) bag ved Navnet anstændigvis forpligter til at leve paa, saa vil man forstaa, at Valget i Virkeligheden er indskrænket til en snævrere Kreds af Mænd inden for de mere dannede og velstaaende Samfundsklasser. Gjennemgaar man den trykte Liste over Underhusets Medlemmer, finder man da ogsaa iblandt dem baade Godsejere, højere Militære, Fabrikanter, Grosserere, Bankkierer, Advokater, Professorer o. s. v., men ingen Almuesmænd. Næsten med Hensyn til hvert eneste Medlem noterer derhos bemeldte Liste meget omhyggelig, ved hvilken Skole, hvilket Universitet eller hvilket Akademi den vedkommende er bleven «educated». Og ligesom Underhusets
