Side:Henning Matzen - Grundloven og Folkets Selvstyrelse.pdf/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

8

Medlemmer herefter i Almindelighed maa forudsattes at udmærke sig ved en høiere Grad af Dannelse, saaledes gjælder det samme utvivlsomt ogsaa om de mere indflydelsesrige Medlemmer. At Føreren som Underhusets ene Side, Mr. Disraeli, har skrevet ikke faa Romaner, turde være temmelig bekjendt. Mindre bekjendt turde det derimod være, at Føreren for dets anden Side, den nuværende Premierminister, Mr. Gladstone, i sine yngre Dage har skrevet tykke Bind angaaende en gammel græsk Digter ved Navn Homer, og at Englands største Statsmand, Underhusets enevældige Behersker gjennem lange Aarrækker, William Pitt, havde sin største Styrke i at knuse sine Modstandere ved Hjælp af gamle latinske Forfatteres Sætninger. Det, at Underhuset paa denne Maade sammensættes og ledes af Landets mest intelligente, mest dannede og mest oplyste Mænd, erklære Englænderne overalt baade i Skrift og Tale for en absolut Nødvendighed, navnlig fordi den parlamentariske Regeringsform ellers vilde blive en absolut Umulighed.

Spørger man nu, om Grundloven maatte have vedkjendt sig Selvstyrelsens Princip, opfattet paa denne aristokratiske Maade, da kan man ganske vist med god Samvittighed svare et frejdigt Nej. Kongens Udnævnelfe af Notabler er indskrænket til et Mindstemaal. Af virkelig „født“ Aristokrati træffes der intet Spor i hele Grundloven. Dens saakaldte Aristokrati staar for en ikke ringe Del endogsaa langt under de rigtige engelske Storborgeres Linie. Valgretten til begge Rigsdagens Afdelinger er udstrakt til den langt overvejende Del af hele Almuen, saaledes at denne har faaet Hals og Haand over Besættelsen af Folketinget og oven i Kjøbet er sikret et vist Antal Pladser i Landstinget. Der er ikke Spor af