11
saa meget, at han kan ernære sig selv og sine, men til dette Øjemed maa søge Understøttelse hos det offentlige. En hvilken som helst negativ eller positiv Valgretscensus maa fra den politiske Ligheds Synspunkt siges at være en Vederstyggelighed. Paa dette Punkt vil nu den demokratiske Betragtning ganske viste være i høj Grad egnet til at bedaare Følelsen; men Forstanden vil ikke kunne billige den. I Følge den bestaaende Ordning maa jo Staten opfattes som et Selskab, dannet i det Øjemed ved almindelige Foranstaltninger at tilvejebringe de muligst gunstige Betingelser for den individuelle Udvikling. Og spørger man saa om, hvem der skal kunne deltage i Styrelsen af dette Selskab ved at stemme med paa Generalforsamlingerne, da synes det dog fornuftigvis at maatte udkræves, at den vedkommende, som skal kjendes berettiget hertil, i Lighed med Selskabets øvrige stemmeberettigede Medlemmer yder Bidrag til Selskabet, gjør Indskud i det Fond, hvoraf samme tilfredsstiller sine Fornodenhed. Ved denne Betragtning føres man dog vel at mærke ingenlunde til at opstille Svarelsen af direkte Skat som en nødvendig Betingelse for at stedes til Valgrettens Udøvelse. Naar Hensyn tages til Værnepligten saa vel som til de indirekte Skatter, vil tvært imod enhver Mand, som forsørger sig selv og sine, fra dette Synspunkt maatte erkjendes at syldestgjøre Betingelserne for Valgrettens Erhvervelse. Det samme kan derimod ikke siges om de fattige, som forsørges af det offentlige, saa lidt som om Fallenter, for hvilke andre maa forudsættes ufrivillig at yde, og en negativ Valgretscensus skjønnes for saa vidt overalt at maatte fastholdes. Dette Resultat naar man saaledes til fra den bestaaende Ordnings Synspunkt. Imod denne protestere imidlertid, som bekjendt, Socialisterne. De sigte den selv for at være væsentlig
