12
Skyld i al den Nød og Elendighed, der findes i Samfundet, for saa vidt som den ser igjennem Fingre med, at Kapitalisten: Godsherren, Gaardejeren, Fabrikanten, Haandværksmesteren o. s. v. i en utilladelig Grad bemægtiger sig Arbejdets Udbytte. Naar derimod først den socialistiske Ordning er gjennemført, Staten forvandlet til et Forbund af Kommuner, og Kommunen organiseret som en stor Produktionsforening, der tilsikrer ethvert Medlem det fulde Udbytte af sit Arbejde, da maa ogsaa — afset fra Kvindesporgsmaalet — enhver voxen, arbejdsfør Mand forudsættes at kunne og ville blive et produktivt Medlem af Foreningen og som saadant berettiget til at stemme med om dens Anliggender, saa at kun Samfundets Plejebørn, vanføre samt ikke voxne Personer, udelukkes fra Stemmerettens Udøvelse. Paa dette Punkt række saaledes Socialister og Demokrater hinanden Haanden. Men i Forbigaaende kan dog strax bemærkes, at lige saa lidt som hidindtil nogen Stat i Evropa — bortset foreløbig fra Danmark — definitivt har konstitueret sig paa socialdemokratiske Principer, lige saa lidt har man hidindtil noget Steds virkelig indført almindelig Valgret. Nærmest er man kommen den i Frankrig, hvor foruden Forbrydere kun Fallenter samt Personer, der ikke have boet 6 Maaneder, i vedkommende Kommune, ere udelukkede. Uden for Frankrig er man derimod ikke gaaet saa vidt. Selv Kanton Zürichs radikale Forfatning af 1869 udelukker dog en Mand fra Valgrettens Udøvelse, naar han nyder Understøttelse af det offentlige Fattigvæsen, saalænge denne Understøttelse vedvarer, foruden efter Omstændighederne i et Tidsrum af fra 1—10 Aar paa Grund af selvforskyldt Fallit.
