Side:Henning Matzen - Grundloven og Folkets Selvstyrelse.pdf/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

16

som helst Uretfærdighed kan tillægge den, der maatte have gjort et forholdsvis større Indstud af det større Udbytte, hans Arbejde maatte have forskaffet ham, et større Antal Stemmer. Det vil netop være den rette Hævdelse af Arbejdets Ret, naar det mere værdifulde Arbejde ogsaa er istand til at sikre Arbejderen en fortrinligere Indflydelse paa Samfundets Styrelse. Og den Sætning erkjendes jo paa alle Selskabers Generalforsamlinger, at Indehaveren af flere Parter ogfaa har en Flerhed af Stemmer, hvorfor skulde den da fuldstændig fornægtes paa Statens Generalforsamlinger! End videre medfører saa Ejendomsinstitutet eller Sætningen om, at den enkelte frit kan raade over, i Særdeleshed frugtbargjøre Udbyttet af sit eget Arbejde, at ogfaa Bidraget, som han maatte have erlagt af Udbyttet af sin Ejendom eller sit opsparede og frugtbargjorte Arbeidsudbytte, maa betragtes som hans Indskud og som saadant komme ham til gode ved Stemmernes Beregning. Endelig vil endnu i Følge Arveretsinstitutet ogsaa Bidraget fra Udbyttet af andres Ejendom, som ved Lov eller Testamente maatte være overført til ham, være at regne ham til gode i den nævnte Retning. Ogsaa dette maa i Virkeligheden siges netop at være en Hævdelse af Arbejdets Ret, for saa vidt som Arbejderen paa den Maade ikke blot kan overføre Udbyttet af sit Arbeide til en anden, men i Følge hermed og kan skaffe ham det fornødne Grundlag for en større politisk Indflydelse. Derimod maa man fra et ret socialistisk Synspunkt selvfølgelig bencegte, at nogen som helst kan erhverve nogen som helst Ret ved noget som helst Bidrag til Kommunen foruden sin egen personlige Arbejdskraft. Udbyttet af sit eget Arbejde maa han ikke frugtbargjøre, og Udbyttet af andres Arbejde endnu mindre. Med