17
Privatejendom og Privatarvs Forsvinden forsvinder da for saa vidt i det væsentlige ogsaa ethvert muligt Grundlag for den ulige Valgret. Herefter vil det kunne forstaas, at Socialister og Demokrater overalt have indgaaet en saa nøje Forening, og at de forenede Social-Demokrater i Folkesuverænitetens Navn kræve baade almindelig Valgret i den ovenangivne Betydning af Ordet og lige Valgret i den Forstand, at hverken Formue eller Dannelse, ingen nok saa stor Skatteydelse skal kunne berettige nogen til et større Antal Stemmer. Under Forudsætning af en saadan Valgordning vil det da selvfølgelig blive Vælgerfolkets Flertal, som i hver politisk Tvistighed kommer til at gjøre Udslaget i Kraft af den præsumtiv stærkeres Ret, og Udtrykket „Folkets Selvstyrelsesret“ i Betydning af Folkesuvercenitet vil altsaa sige, at i alle Tilfælde ikke Folket, men et Flertal blandt et Mindretal uden for samme skal være berettiget til at fatte Beslutning ikke om sine egne, men om hele Folkets Anliggender. Skal saa dette „fatte Beslutning“ forstaas i stræng juridisk Forstand, vil det selvfølgelig være nødvendigt, enten at der foregaar en saakaldet almindelig Afstemning som ved Plebiscitet i Frankrig og det faakaldte Referendum i Sveits, eller at Vælgerfolkets Flertal sættes i Stand til at forsyne sine Repræsentanter med retlig forpligtende Instruxer, et saakaldet mandat impératif. Fra Anerkjendelsen af det repræsentative føres man saaledes følgerigtigen videre til Anerkjendelsen af det umiddelbare Demokrati. Deri munder til Slutning Læren om Folkesuveræniteten nødvendigvis ud. Men denne Konsekvents af Læren har Grundloven dog i hvert Fald ikke draget. Et umiddelbart Demokrati har den ikke villet indføre. Det indlyser af, at den ikke kjender noget til almindelig Afstemning og i
