19
standen om, at Grundloven har stillet sig paa Folkesuverænitetens Standpunkt? Ja, den kan i Virkeligheden slet ikke forliges dermed, men hvad gjør saa Venstre? Det hjælper sig med at lade, som om den ikke var til. Det fremgaar af Folktingets Adresse, som taler om Nødvendigheden af, at Regeringen er i Overensstemmelse med „det af den almindelige Valgret udgaaede Ting“, hvorved efter Sammenhængen maa være sigtet til Folketinget.
Har Grundloven dernæst indført lige Valgret? Nej tvært imod. Den grundlovmæssige repræsentative Forsamling er Rigsdagen, som i Følge Grl. § 29 er sondret i to selvstendige Afdelinger: Folketing og Landsting. Ved Folketingets Dannelse medvirke kun de privilegerede Borgere, og de medvirke alle med lige Ret. Her maa derfor Flertallet iblandt dem nødvendigvis kunne besætte de fleste Pladser og derigjennem i politisk Henseende dominere hele Tinget. For saa vidt kan altsaa dette Tings Ordning siges at være ganske i Overensstemmelse med Folkesuverænitetens Grundsætning, og naar man derhos, som paavist, lader, som om det tillige var dannet paa den almindelige Valgrets Grundlag, maa det ogsaa fra samme Synspunkt siges at være aldeles følgerigtigt, naar Folketingsadressen tillægger dette Ting alene Benævnelsen Folkereræsentation. Ved Landstingets Dannelse medvirke nemlig ikke blot de privilegerede Borgere, men 12 Medlemmer udnævnes paa Livstid af Kongen. Og end videre medvirke de privilegerede Borgere ikke alle med lige Ret, i det der er tillagt de højere beskattede i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne saa vel som de højst beskattede paa Landet en særegen Valgret, derved muliggjøres det disse fortrinsvis beskattede Borgere at besætte forholdsvis flere Pladser og derigjennem udøve en betydeligere Indflydelse i Tinget. Fra
