Side:Henning Matzen - Grundloven og Folkets Selvstyrelse.pdf/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

30

nyvalgt Folketing. Men nægter ogsaa dette at sanktionere Udnævnelsen, saa faar Kongen falde til Føje og gjøre, hvad han tidligere ikke har kunnet overvinde sig selv til at gjøre, eller — abdicere. For at undgaa at komme i denne ubehagelige Situation vil det da være raadeligst for ham saa vidt muligt efterhaanden at vænne sig til aldrig at tænke, men derimod blot at tale og tie, underskrive eller lade være at underskrive, alt eftersom Ministrene maatte instruere ham til, og derhos i Henseende til disse Ministres Valg saa vidt muligt strængt følge Folketingets Anvisning uden i nogen Henseende at ville indlade sig paa at foregribe dettes endelige Beslutning desangaaende.

Saaledes er da Folkesuverænitetens Princip tilnærmelsesvis gjennemført, og Kongens Særrettigheder bevarede som tomme Former. Folketinget Kjærnen, Kongen Skallen, saaledes vil Venstre dele begge Magten imellem. Naar det i Grl. § 2 hedder: Den udøvende Magt er hos Kongen, den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening, er Meningen herefter i Virkeligheden den: Den hele Statsstyrelse er lagt i Hænderne paa Folketingets Udvalg, dog med den Indskrænkning, at det i alle Lovgivningsanliggender skal indhente Folketingets Sanktion og derhos lade Kongen underskrive alle Lovgivnings- og Regeringsakter. Eventuelle Tvistigheder mellem disse forskjellige Parter afgjøres derhos i Følge Grls. § 22 ved Appel til Vælgerflertallet. Dette er saaledes den politiske, Folketingets Delegation i Forbindelse med Folketinget selv den juridiske Suveræn, som kun er formelt indskrænket ved Forpligtelsen til at benytte Kongen som Tolk. Den indskrænket-monarkiske Regeringsform bliver paa den Maade en Slags demokratisk Republik i monarkist Form eller, som den gængse politiske Sprogbrug