31
udtrykker det, en parlamentarisk Regeringsform. Og Kongen faar ikke blot være en „konstitutionel“, men oven i Kjøbet en „parlamentarisk“ Konge. Det skal være Grundlovens virkelige Mening efter Venstres Fortolkning. Her nødes man uvilkaarlig til anden Gang at standse og spørge: „Er det muligt?“
IV.
Det Spørgsmaal, som nu skal besvares, er da vel at mærke ikke: Tiltaler den parlamentariske Regeringsform Pers eller Povls personlige, være sig parlamentariske eller uparlamentariske Tilbøjeligheder, men derimod: Stemmer samme Regeringsform med Danmarks Riges Grundlov; maa dens Indførelse siges at være nødvendig i Følge Grundlovens Ord, eller kan den ialtald ikke anses som stridende mod dens Aand? Thi Grundloven, det kan ikke siges for tidt, bør vi her som overalt fast og ubrødelig holde paa. Det gjælder saa vel om dens Indhold, hvilket vi ikke bør ombytte med Inholdet af vore egne Tanker, som om dens Ord, hvilke vi ikke bor ombytte med vore egne Ord. Den Regel har man imidlertid ikke fulgt, saaledes som man burde, i Henseende til Grundlovens Begyndelsesord. De lyde, som tidligere bemærket: Regeringsformen er indskrænket-monarkisk; men i Stedet for derefter at tale om Grundlovens Indførelse af et indskrænket Monarki taler man, som tidligere bemærket, i Almindelighed om dens Indførelse af et „konstitutionelt“ Monarki. Et konstitutionelt Monarki — det er England, og i England hersker den parlamentariske Regeringsform. Der bruges Udtrykket „konstitutionel“ Konge i nyere Tid gjennemgaaende i Betydning af „parlamentarisk“ Konge.
