Side:Henning Matzen - Grundloven og Folkets Selvstyrelse.pdf/40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

34

have imidlertid kun Betydning for Børn og barnlige Sjæle, hvis Øje blændes af Glansen, uden at Tanken henvendes paa, hvad Glansen koster. Er den parlamentariske Regeringsform saaledes gjennemført som nu i England, vilde det derfor være et fuldt berettiget Spørgsmaal, om man ikke burde opgive Skinnet tillige med Virkeligheden og lade Underhusets Flertal vælge Regeringens formelle Chef paa samme Maade, som det nu giver Anvisning paa dens virkelige Leder. Det vilde blive en ny Sort Republik uden den traditionelle Præsidentur, nærmest en Republik à la Spanien. Herved skal jeg imidlertid ikke dvæle videre, men nøjes med at besvare det Spørgsmaal, som de fremsatte Bemærkninger ville have givet Anledning til at opkaste: Hvorfor holde Englænderne da paa Kongedømmet, selv efter at det i Egenflab af „parlamentarisk“ er blevet forvandlet til et blot og bekosteligt Symbol? Svaret herpaa er: De holde paa samme i Følge Nationens eller rettere de herskende Klassers umaadelig konservative Tænkemaade. Den bringer dem til i det offentlige som i det private Liv at holde Hævd over Former, der ere ærværdige ved deres Alder, men fremkalde et Smil ved deres Forældethed. Som ydre, haandgribelige Exempler, hvilke enhver Londonfarer vil kjende, skal jeg blot fremhæve saadanne Fremtoninger som Underhusets Kølle, Advokaters og Dommeres Parykker, Towervægternes middelalderlige Udstyr o. s. v. En saa vidt dreven Konservatisme, en saa umaadelig Respekt for traditionelle Former findes derimod ikke hos nogen som helst Samfundsklasse her i Danmark, og det vilde derfor have været fuldstændig stridende mod den hele nationale Tænkemaade, om den grundlovgivende Myndighed i 1849 — hvis Bestemmelser angaaende Kongens Rettigheder den grundlovgivende Myn-