Side:Henning Matzen - Grundloven og Folkets Selvstyrelse.pdf/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

38

nødne Forhandlinger med samme, være sig gjennem Udvalg eller skriftlig, saaledes som s. Ex. den nordamerikanske Præsident forhandler med Kongressen. Paa dette Punkt mangler saaledes aabenbart i vor Grundlov et af Parlamentarismens væsentlige Støttepunkter. Men — for at vende tilbage til dennes historiske Udvikling i England — dens Indførelse under Wilhelm III. var dog kun aldeles foreløbig. Han selv kunde snart ikke rigtig komme ud af det med Whiggerne, og under Dronning Anne dominerede til sidst Torierne. Dens endelige Grundlæggelse daterer sig saaledes først fra Dronning Annes Død og det hannoveranske Dynastis Tronbestigelse. Kun ved et dristigt Kup, en formelig Overrumpling af Toryministeriet havde Whiggerne sat denne igjennem, og de bare ene Dynastiet oppe trods Torierne, som holdt paa den legitime Prætendent, til Fordel for hvem der senere udbrød gjentagne blodige Oprør navnlig i Skotland. Selv om Kong Georg I. ikke havde været den Stakkel, han var, vilde han derfor været nødt til hovedkulds at kaste sig i Armene paa Whig-Partiet og lade dets Ledere herske aldeles enevældig i Kabinettet, ligesom de dominerede i Parlamentet. Havde Kongen for Alvor forsøgt paa at ville have en egen Vilje i Statsanliggender, kunde Kronen hvert Øieblik mildelst talt have vaklet paa hans Hoved. Under disse Omstændigheder vandt da Whig-Aristokratiet gjennem lange Tider Hævd paa at herske, og under disse Omstændigheder indviedes den parlamentariske Tidsalder i England.