40
Resolutioner. Thi hvor findes der blot Spor af Hjemmel for den Paastand, at Grundlovens Giver saaledes skulde have villet lade Grundloven sejle under falsk Flag? Hvorledes kan man driste sig til at forudsætte, at Kongen selv kun skulde villet have de nævnte Bestemmelser betragtede som høflige Taalemaader og Rettighederne selv som indholdsløse Former? Hvorledes kan man overhovedet tro, at en Konge med frit Forsæt og beraad Hu selv skulde rakt Haand til at forvandle Kongemagten til et blot Symbol? Og det er sandelig kun, naar intet bedre Valg stod ham aabent, at han tør forudsættes at have villet vælge den tunge Skæbne at spille en parlamentarisk Konges Rolle. Thi det er en anden betydningsfuld Indvending mod den parlamentariske Regeringsform, at den bringer Suverænen i en for enhver Mand, endsige for en Konge utaalelig Stilling. Ganske vist har Stillingen sine Goder. Englands Monark er saaledes omgiven af megen ydre Glans, har rigelige Indtægter samt Udsigt til at se sine Børn forsørgede, i det det ældste arver Kronen, og de yngre kunne forventes at blive udstyrede med Apanager. Men disse Goder byde dog kun en stakket Trøst for den tomme og indholdsløse Tilværelse, som samme Monark uundgaaelig er nødt til at føre. Hans Livsopgave bestaar jo udelukkende i at repræsentere og gjøre Honnørs samt en Gang imellem at sende Bud efter Mr. Gladstone eller Mr. Disraeli og for Resten skrive sit Navn under, eller, som man ofte udtrykker det, sætte Tøddelen paa I'et. Denne Forretning kan ganske vist give ikke saa lidt at bestille. Dronning Victoria var altid i en umaadelig Restance, saa at man maatte træffe særlige Foranstaltninger for at lette hende Byrden. Men tilfredsstillende kan den, som Livsopgave betragtet, ikke under nogen Omstændighed
