55
Hvad nytter det, kan man sige, at Regeringen kan opløse, derved kan den jo dog ikke skaffe de fornødne Penge tilveje? Ganske vist ikke, men den kan skaffe dem paa anden Maade gjennem en vis Sort Love, der ere ejendommelige for vor Grundlov i Modsætning til de belgiske og engelske Forfatningslove, nemlig de saakaldte foreløbige Love[1]. Naar et Ting har nægtet at vedtage Finansloven og derefter er blevet opløst, maa Kongen under alle Omstændigheder i Medfør af Grundlovens § 25 kunne udstede en foreløbig Finanslov, da de særdeles paatrængende Omstændigheder, som i Reglen ville mangle ved Reformlove, utvivlsomt foreligge her. Jeg tilstaar, at jeg slet ikke begriber, hvilke berettigede Indvendinger der fra vor Grundlovs Ord og Aand kunne fremsættes mod Udstedelsen af en foreløbig Finanslov overhovedet. Holck har i sin Statsforfatningsret ganske vist udtalt den modsatte Mening. Men naar han til Støtte for dette Resultat paakalder den almindelige politiske Betragtning, at Bevillingsmyndigheden er den konstitutionelle Forfatnings Hjørnesten, da burde han for det første ikke have indrømmet, at en Lov om en foreløbig Indtægts- og Udgiftsbevilling, eller, som man nu har kaldt den, en „midlertidig“ Finanslov indtil videre kan træde i Stedet for en virkelig Finanslov, og at denne saakaldte midlertidige Finanslov kan udstedes som foreløbig. Paa den Maade er jo dog Bevillingsmyndigheden fuldstændig eluderet. Men selv afset herfra gjør Forfatteren sig dernæst ved at fremsætte den ovennævnte politiske Betragtning netop skyldig i den Forvexling, jeg tidligere har paa-
- ↑ I den preussiske og østerrigske Grundlov kaldes de ikke Love, men „Anordninger“, hvilke Anordninger der imidlertid er tillagt Lovskraft.
