47
Lovhjemmel"“eller „uden Samtykke af Rigsdagen som deltagende i den lovgivende Magts Udøvelse“. Paa samme Maade maatte da ogsaa de ovenomhandlede Ord „uden udtrykkelig Votering af Rigsdagen“ forstaas som „uden udtrykkelig Votering af den lovgivende Myndighed“ eller „uden udtrykkelig Votering af Rigsdagen som deltagende i den lovgivende Myndigheds Udøvelse“. Og naar Grundlovsudkastet dernæst i § 28 under visse Omstændigheder havde indrømmet Kongen en foreløbig Lovgivningsmyndighed, saa at Rigsdagen under disse Omstændigheder i Følge Paragraffens Slutningsforskrift først skulde være berettiget til bag efter at votere om den paagjældende Foranstaltning, ja saa maatte Ordene: „uden udtrykkelig Votering af Rigsdagen“ end videre forstaas som „uden udtrykkelig (forudgaaeude eller efterfølgende) Votering af Rigsdagen“. Vil man altsaa blot gjøre sig den Ulejlighed at forstaa Ordførerens Ytringer saaledes, som den gængse Sprogbrug i Forbindelse med Grundlovsudkastets klare Ord nødvendigvis udkræve, saa vil man ikke deri finde nogen Hindring for i fornødent Fald at kunne korrigere Udtrykket „vedtagen“ til „udstedt“. Men Spørgsmaalet vilde da yderligere blive, om der maatte kunne paavises tilstrækkelige Grunde, i Henhold til hvilke man vilde være berettiget og forpligtet til at iværksætte en saadan Korrektur som den nævnte. En Grund hertil vilde kunne hentes fra det oprindelige Gruudlovsudkast. Det lod som bemærket: Ingen Skat tør opkræves, forinden dens Opkrævning er bevilget ved Finansloven.. Herefter var det, som jeg i mit Skrift har tilladt mig at fremhæve, utvivlsomt, at der til det anførte Øjemed kun udkrævedes en Bevilling af den finanslov-
