Side:Jagtbreve.pdf/145

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

135

1 for 1; de blev klappede frem, og han havde et Par Tjenere bag sig til at lade. Heldigvis tilhører han den højeste Adel — Lord de Gray tror jeg, det er — ellers havde hele Gammel-England været i Fortvivlelse, thi en ægte Englænder lider gjærne baade Sult og Nød, naar han blot kan have den stolte Bevidsthed, at The upper ten thousend svælger i Velvære, og det vilde have været en uaftvættelig Skamplet, om den Bedrift var bleven udført af en almindelig Jagtbetjent.

Man behøver ikke at leve længe i England for at blive Vidne til, hvorledes Aristokratiet forgudes og hvorledes dette ofte benytter sig heraf paa en Maade, som vistnok end ikke Selvherskeren over alle Russere vilde finde passende for sin Person i eget Land. Jeg rejste engang fra Dieppe til New-Haven og nød med endel Medrejsende min Cigar i Rygesalonen, da Styrmanden kom og anmodede Selskabet om at forlade Salonen, da Lord Henry S. ønskede den for sig og Familje. De tilstedeværende Englændere rejste sig øjeblikkeligt og gik, hvorimod et Par Franskmænd og jeg først ønskede nærmere Forklaring af Capitajnen; men da vi fik den og den lød paa ganske det Samme, gik vi ogsaa: man maa Lands Skik følge eller Land fly. En pur ung Herre med en nydelig Kone, en Baby og en 3—4 Bonner indkvarterede sig i den tomme Salon, efter at den var luftet godt ud, rullede ned og viste sig først ved Landstigningen.

Hvis den Historie med de mange Grous ikke var bleven behørig konstateret af Vidner med Underskrifter osv.,