Side:Jagtbreve.pdf/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XXVII.

Naar der er falden et jevnt Lag Sne om Natten med højt Vejr i Dagbrækningen, er det Tid at gaa paa Sporsne. Saa faar man ret at se, hvad Skov og Mark rummer: Raadyrene har søgt til Roebatterierne eller til de unge Askeplantninger eller skrabet Olden frem i Højskoven; Rævens Trin, den ene Fod foran den anden, om til alle mulige Huller og Rødder, langs Halmstakke og Udhuse — der kunde gjerne en Høne være bleven lukket ude eller Skodden glemt for Hønsehuset — vidner om, hvor nøjagtigt han afsøger; af og til kan man træffe Odderens Fod, der forsvinder i et Vandhul, eller Maarens, der pludseligt