30
op og erklærede sluttelig kort og godt, at det var ikke hans Karpe.
Protest fra Opvarteren.
No, No! fra Englænderen, han havde i Smug taget Mærke paa den, skaaret den i Halefinnen.
Overkellner, Kok, Vært og Kasserer hentedes, Englænderen vilde ikke røre Karpen (saa spiste jeg den), forlangte sin Regning og flyttede. — —
Men der er en anden Maade end Krogfiskeri at fange Gjedder paa, og det er den fineste Sport, det er den mest æggende Fornøjelse, Jagt- og Fisker-Livet byder, Mindet derom driver Længslen frem, og som Tjur-Jægeren om Foraaret, paa den Tid, da han er vant til at gaa efter den parringslystne Hanes Slag, vaagner om Morgenen, naar Klokken slaar 4, selv om hans Vindue vender ud til Baggaarden i en stor Bys stenede Gader, dem han ikke skal forlade Dagen igjennem, saaledes kaster Aprilsolen, naar den spiller paa Rendestenen, Uro i Fiskerens Blod og kalder lokkende den blanke, sivgroede Sø frem for hans Tanke i Erindring og som Ønskers Maal, og det dirrer i hans Haand af Begjærlighed efter at gribe Lystret.
Med det i Haanden lader Fiskeren sig stage frem i en smal, fladbundet Baad, eller han kan, hvis han er tilstrækkeligt dygtig, gaa ud alene, baade være Fanger og Baadstyrer, slippe Stagen uden Støj for hurtigt og dog næsten umærkeligt at gribe Lystret; eller — og det er Fuldkommenheden — han kan staa med en Fod paa hver
