36
staar Varmen og dirrer i Luften, men nede paa Engene svajer det lange Græs paa begge Sider af Aaen og bølger for det mindste Vindpust, indtil det falder for den skarpe Lee og bliver bjærget op paa det Tørre af barbenede Piger, hvis lange gyldne Haar flimrer i Solskinnet.
Det er Helgeaa eller Helligaa, der snoer sig dernede mellem tætte Skovbakker, over side Enge, gjennem stille Indsøer. Et historisk Navn! Det var ved den, at de Danske, som Ulf Jarl uforsigtigt stak Kongen i Næsen, flygtede som — — — men lad os springe det over; det var dér, vi og Svenskerne plejede at levere vore Fægtninger, indtil de tog hele — — men lad os ikke tale om disse gamle Skader. — Dog! Minde er her paa Minde, man kan ikke undgaa dem. Nede i det nordligste Skaane, hvor Aaen løber ud i Ousby-Søen, ligger Skansen, den danske Skanse; men Landet omkring den, som før var lige saa dansk som Amager, er nu lige saa svensk som det ved Mälarens Bredder, og naar her imorges har lydt svenske og danske Knald mellem hverandre, har det været i broderlig Forening, vi er Gæsterne, Værterne er förtjusande, der er ikke Tale om at erobre eller forsvare Landet, det er de stakkels Ænder, overfor hvilke Nationernes Kappestrid udkæmpes. Men Udbyttet har været tarveligt; Vandet er for lavt og Ællingerne for smaa. Naa! Jagten vilde tabe det Spændende, om det ikke var saa, at det vel hver Dag er Skyde-Dag, men ikke hver Dag Fange-Dag.
