38
skeligt kan skjelnes fra de gamle, selv om man har dem i Haanden; man prøver ved at løfte Anden i Undernæbet; holder det, er Anden gammel, brækker det, er den ung; saa er der Ællinger med Spejl, fint Vildt, men de flyver nødigt, selv om de kan, de trykker sig for Hunden eller løber omkring i Græsset som Vagtelkonger og Tredækkere, undertiden helt op i Krat eller ind i Kornmarker; endelig er der grønne Ællinger, dem apporterer Hunden og man sætter dem straks i Frihed igjen. Dem er der flest af iaar.
Det er godt at strække sig i Lyngen, og Livet er skjønt i Smaaland. Ingen Post, hverken igaar eller idag og heller ingen imorgen; ingen Driftskvaler, ingen Sukken efter Regn, Visne- eller Forhandlingspolitik er lige gode, Kursnoteringen lader vi Børsen om og Smørpriserne ligesaa. Kammeraten ligger og snorker her ved Siden af; jeg er lige vaagnet og har til min egen Ulykke faaet fat i et Blyant og et Stykke Papir; om en halv Time er Middagshvilen udløben, saa kilder jeg ham under Næsen med et Græsstraa, han sparker og bander i 5 Minuter — og saa begynder Jagten igjen. Dog tager vi os maaske først et Bad. Helgeaaen indbyder her nedenfor; den sprutter og sprudler, skummer og falder rislende mellem kæmpestore Sten: løsrevne Fjældblokke, der vel i sin Tid er kommen glidende med Indlandsisen; Aaens Leje er her fast og gruset, Vandet spillende og forfriskende, men oppe i Engene er Bunden blød, sid, sølet, Vandet dødt og vammelt, og man bliver snavset ved at bade i det. I og for sig er Vandet i
