65
for Sneppen, saa venter den heller lidt i Syden og betvinger Længslen efter Rugepladserne.
De kommer nok, Foraarsfuglene, naar Sneen smælter og Længslen vokser, saa kommer de alle paa engang: Stæren, som skulde have været her for længe siden, og der har ogsaa været nogle Stykker i Februar, men de er omkomne eller har gjort et lille Trip sydpaa, som de gjør ved Midsommerstid, efter Druerne ved Rhinen, siger m an; Rødkjælken og Viben følger efter, saa Vindroslen, Musvaagen, og med Glenten er Sneppehærens første Spejdere ifølge, med den hvide Vipstjert kommer Grosset, med Storken de sidste Efternølere.
De trækker — hver Art — paa sin Vis.
Snepperne enkeltvis om Natten, i taaget, diset Luft, om det byder sig, for at undgaa Rovfuglenes Forfølgelser; Droslerne flokkevis, fra Skov til Skov, med Smaaophold paa Græsmarkerne; Meiserne i Selskaber, sladrende og flagrende fra det ene Træ til det andet, søger de Føden undervejs i Rakler og Kogler; Musvaagerne slaar sig helst sammen i Sværme og kredser højt oppe i Luften; Glenterne kommer gjærne parvis; med næsten usynligt Vingeslag og svajende, eftersom den kløftede Hale — Roret — drejes, sejler de med yndefulde Sving og bløde Vendinger gjennem Luften, som en Ellepige over Mosen; men Skovduerne flyver rakt mod Nord, faa eller mange, som det kan falde sig, kort over Jorden, den lige Vej med Il og hastige Vingeslag. Storken staar en skjøn Dag paa Bondens Tag, som var
