231
»sæt at«, der uden Tvivl er særdeles fornuftige, men som jeg blæser et lystigt Stykke.
Nu skal han blive saadan bombarderet med Breve, at han nok tilsidst giver sig. Herregud, han risikerer da ingenting, og naar jeg nu vil!
Nej, min kloge Hr. Ridder, I sætte Eders allerhøjtideligste Sæt-at-Ansigt op. Jeg svarer som den forelskede Pige, jeg er: »Om saa Sorøs Skove var fulde af Fædre, Mødre, Onkler, Tanter og andre vilde Dyr, vil jeg dog paa Søndag møde min Ridder dér!«
Og lad, os saa se, om Ridderen ikke blues ved at være mindre modig end sin Brud.
5. August.
Viktoria! Han kommer.
»Trods mangehaande Betænkeligheder« skriver han. Ja værsgod. Nær ligesaa mange Betænkeligheder, Du vil, nåar Du bare kommer. Jeg ser det betænksomme Ansigt, hvormed han har forfattet sin Kapitulation. Jeg ser ham virre med Hovedet, halvt gnaven, halvt smilende over sin Svaghed. »Pokkers Unge,«
