Side:Justitsministeriets redegørelse af juli 1972 for visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med en dansk tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber.pdf/9

1°

Hvis den danske stat har påtaget sig en traktatmæssig forpligtelse, der forudsætter, at danske retsanvendende myndigheder optræder på en bestemt made, som imidlertid ville være i strid med gældende dansk lovgivning, foreligger der en klar konflikt mellem den folkeretlige og den interne danske regel. Eksempel: Efter § i, stk. , i loven om invalidepension er det bl. a. en betingelse for at oppebære ydelser efter denne lov, at modtageren „har dansk indfødsret eller er gift med eller senest har varet gift med en mand med dansk indfødsret“. Indgår regeringen en traktat med en anden stat, der under visse betingelser, f. eks. en vis tids bopæl i Danmark, giver dennes borgere ret til invalidepension på lige fod med danske statsborgere, vil denne traktatmæssige forpligtelse ikke kunne opfyldes af de danske myndigheder, der administrerer invalidepensionsloven, uden at de „overtræder“ lovens § 1. I sådanne tilfælde opstår det spørgsmål, om vedkommende danske myndigheder fortsat skal rette sig efter den interne danske retsregel (og dermed bevirke, at den danske stat begår et traktatbrud), eller om den interne danske retsregel må anses for ændret som følge af traktatindgåelsen.

2°

Et herfra forskelligt spørgsmål opstår, hvis den danske stat ved traktat har påtaget sig en folkeretlig forpligtelse, der forudsætter, at danske myndigheder optræder på en bestemt måde, som vel ikke vil være i strid med nogen dansk retsregel, men hvortil der dog ikke er hjemmel i gældende dansk ret. Eksempel: Efter gældende dansk ret er der ingen hjemmel til generelt at forbyde professionel boksning. Hvis den danske stat ved traktat påtog sig en folkeretlig forpligtelse til at forbyde professionel boksning, ville et sådant forbud derfor ikke kunne gennemføres og håndhæves af politi og domstol med hjemnmel i gældende danske lovbestemmelser. I sådanne tilfælde opstår der ikke nogen direkte konflikt mellem den folkeretlige regel og en intern dansk lovbestemmelse. Spørgsmålet er i stedet, om den indgåede traktats bestemmelser umiddelbart kan og skal anvendes af danske administrative myndigheder og domstole, således at den erstatter den manglende hjemmel i intern dansk ret.

Disse to spørgsmål er lost på vidt forskellig måde i forskellige staters interne retsorden. I det væsentlige på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet til brug for arbejdet i justitsministeriets lovtidendeudvalg,^[1] kan der gives følgende oversigt over stillingen i forskellige lande.

Efter den hollandske grundlov får bestemmelser i en gyldigt indgået traktat, som efter deres indhold er bindende for enhver, umiddelbart virkning som intern hollandsk ret, så snart de offentliggøres. Det er endvidere fastsat i grundloven, at interne hollandske lovbestemmelser ikke må anvendes af de retsanvendende myndigheder, hvis de er uforenelige med sådanne bestemmelser i trak-

---

1. Se også bilaget til denne redegørelse.

73