LXXVII
BIOGRAFI.
løste ligninger med 23 ubekendte. Hans ævne til at rydde vanskeligheder af vejen og simplificere viste sig også her. Da han har tumlet med de Fourier’ske rækker et par måneders tid, finder han på en metode, hvorved han kan løse 4 ligninger ad gangen. Og han tilföjer i det brev (31—3—1888), hvori han meddelte broderen denne nyhed: „Ja, jeg har endogså konstrueret mig et apparat til at eliminere med, som både letter arbejdet og gör det sikrere“. Tilsidst er han bleven så dreven: „at formler og de gængse logarithmer ikke længere er hjærnens sag, men fingerspidsernes“.
Han gik i den sidste halvdel af 80’erne fuldstændig op i dette arbejde. Prof. Wilkens, med hvem han dengang boede sammen ude på Frederiksberg, fortæller, hvor uhyre optaget han var. Han stod tit meget tidligt op, tilberedte selv sin mad for ikke at spilde tid med at gå ud og arbejdede så uafbrudt, til han sent på eftermiddagen gik til byen for at holde forelæsninger. Og selv ude syslede han med sine beregninger; tit har restaurationernes marmorborde måttet tjene som skrivemateriale. Og i brevene fra den tid til sine brødre og navnlig til ingeniøren taler han stadig om sin idé og drøfter den indgående med den sidste. Og så pludselig en skönne dag har han lagt det altsammen på hylden. Den sidste gang han i et brev omtaler disse studier er den 9—1—1890 til Forchhammer; og da er han endnu begejstret af den samme iver. Den 22—4—1892 holder han foredrag derom i Videnskabernes selskab[1]. Det lykkedes ikke at få ham til at give et referat deraf. Omtrent ved den tid har han nemlig tabt al interesse
- ↑ Heraf blev han medlem i 1888. Af andre akademiske æresbevisninger, der blev ham til del, kan nævnes, at han i 1883 blev optaget som medlem af „Maatschappij der Nederlandsche Letterkunde te Leiden“; og i 1887 blev han kreeret til æresdoktor i filosofien af universitetet i Heidelberg.
