FUGLEUNGEN.
I.
Jeg synes, jeg ser dem for mig, da de kørte af Sted. Jeg ser aldeles tydeligt hans høje Silkehat med den store, stærkt opadbøjede Skygge, saadan som man brugte dem i Fyrrerne, hans hvide Vest og hans Halsbind. Jeg ser ogsaa hans smukke, glat ragede Ansigt med ganske smaa Bakkenbarter, hans høje, stive Flipper og den fine Værdighed, der er over hans mindste Bevægelser. Han sidder til højre i Giggen og er netop ved at samle Tømmerne, og ved Siden af ham sidder det lille Væsen. Gud velsigne hende! Hende ser jeg endnu tydeligere. Ligesom paa et Maleri har jeg det for mig, det lille, smalle Ansigt og Hatten, som omslutter det og er bunden under Hagen, det mørkebrune, glatte Haar og det store Shawl med broderede Silkeblomster. Og Giggen, som de kører i, har naturligvis en Agestol med grønne, drejede Tremmer, og naturligvis er Gæstgiverens Hest, som skal køre dem den første Mil, en af de smaa solide brune.
Hende har jeg været forelsket i fra første Øje-
