6
KEJSERINDENS PENGEKISTE.
Havnefogden ; „Havet er usikkert, Høsten er usikker, Fiskeriet og Fortjenesten er usikre. Noget at stole paa, det er det, vi trænger til.“
Kejserinden gik videre, indtil hun traf paa Præsten i Heyst. ”Hvad nyt fra Heyst?“ sagde hun til ham. ”Ikke noget nyt,“ svarede han, „udenat Jacob van Ravesteyn har holdt op med at opgrøfte Marsklandet og opmudre Havnen, og holde Fyrene vedlige og alt andet nyttigt Arbejde, han havde under Hænder.“ - „Hvor kan det være,“ sagde Kejserinden. „Han har faaet en Arv,“ sagde Præsten, „men den var mindre, end han havde ventet.“ — „Men nu har han dog noget sikkert,“ sagde Kejserinden. „Ja vel,“ sagde Præsten, „men nu da han har Pengene mellem Hænder, tør han ikke vove sig til noget stort af Frygt for, at det ikke skal forslaa.“ — „Det er altsaa noget uendelig stort, der behøves for at hjælpe Jer i Heyst?“ sagde Kejserinden. „Det er det,“ sagde Præsten, „der er uendelig meget at gøre, og ingenting kan blive gjort, førend vi ved, at vi har uendelig meget at tage af.“
Kejserinden gik videre, til hun kom til Lodsoldermanden i Middelkerke og kunde spørge ham om Nyheder fra hans By. „Jeg ved ikke noget nyt at melde,“ sagde Lodsoldermanden, „uden at Jan van der Meer er kommen i Strid med Luca Neerwinden.“ — „Ja saa?“ sagde Kejserinden. „Ja, de har fundet den Torskebanke, de begge to har ledt efter hele deres Liv. De havde hørt fortælle om den af gamle Folk, og de har jaget om-
