LIV OG DØD
ti Ord. Hvis hun havde Lidenskaber skjulte hun dem.
I Stilhed samlede hun paa Guldtøj. Hendes Specialitet var Brocher.
Frøken Alice fandt Sørensen hæklende foran Bordet i sit Værelse, hvor der var en behagelig Varme og mange Hvilepladser i Hjørnerne.
»Kære Sørensen?« sagde hun — og hun tænkte i samme Nu: bevares, her er jo formelig Komfort —
»Kære Sørensen, undskyld, jeg forstyrrer Dem...«
Frøken Sørensen saa ud som om Situationen nok trængte til en Undskyldning. Frøken Sørensen var ikke vant til at forstyrres paa uforudsete Tider.
»Men,« sagde Alice, »vi maa straks have Lys i Kronerne. Har vi Lys?«
»I hvilke Kroner,« sagde Frøken Sørensen.
»Kære Sørensen, i Riddersalen... og saa maa der smøres Mad, og Vin op, og en Masse Ting — vi skal danse.«
Frøken Sørensen havde rejst sig. Hun sagde kun et eneste:
»Vel,« og begyndte at bevæge sig i sine snørede Tøjstøvler. Hendes Fødder var svage paa Grund af den megen Staaen op ved Madsmøring.
41
