Side:Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg.pdf/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

6

nuftgrunde eller af skriften, at (Sjælene i Skærsilden) ere uden al Fortjeneste, og at de ikke kunne tage til i Kjærlighed.

19. Det synes heller ikke godtgjort, at de, i det mindste ikke alle, ere sikre og visse paa deres Salighed, om vi end ere det i fuldeste Maal.

20. Derfor forstaar Paven ved fuldkommen Eftergivelse af alle Straffe ikke bogstavelig Eftergivelse af alle Straffe, men kun af dem, som han selv har paalagt.

21. Derfor fare de Aflads-Prædikanter vild, som sige, at et Menneske ved Pavens Aflad kan blive fri for al Straf og frelses.

22. Ja, paven eftergiver end ikke Sjælene i Skærsilden nogen Straf, som de i Følge Kirkelovene skulde have sonet i dette Liv.

23. Dersom en fuldstændig Eftergivelse af al Straf kan tildeles nogen, maa det staa fast, at den kun kan tildeles de allerfuldkomneste, det vil sige, de allerfærreste.

24. Derfor maa jo Størsteparten af Folk blive bedragne ved det glimrende Løfte til alle i Flæng om Eftergivelse af Straffen.

25. Den samme Magt og Myndighed, som Paven i Almindelighed har over Skærsilden, den samme har ogsaa enhver som helst Bisp eller Sjælesorger i sit Stift og i sit Sogn i Særdeleshed.

26. Paven gjør vel i ikke at give Sjælene Syndsforladelse i Kraft af Nøglemagten (som han ikke har), men i Følge sine Forbønner.

27. De prædike Tant og Menneskeværk, der foregive, at saa snart pengene klinge i Kisten, flyve Sjælene ud af Skærsilden.

28. Men vist er det, at saa saare pengene klinge i Kisten, kan Vinding og Havesyge øges; Kirkens Forbøn staar derimod alene i Guds Haand.

29. Hvem veed, om ogsaa alle Sjælene i Skærsilden