628
pligtig til at straffe saadanne Skjælmer. Thi derfor bærer den Sværdet og er Guds Tjener til Straf over den, som gjør det onde, Rom. 13, 4.
8. Men den Øvrighed, som er kristelig og giver Evangeliet frit Løb, hvorfor Bønderne heller ikke kunne have nogen Skingrund til at sætte sig imod den, skal her handle med Frygt og Bæven. Og for det første maa den henstille Sagen til Gud og bekjende, at vi fuldt vel have fortjent sligt, derhos befrygte, at Gud maaske paa denne Maade opvasker Djævelen til almindelig Straf for hele Tyskland. Dernæst maa den ydmygelig bede om Hjælp imod Djævelen. Thi vi kæmpe her ikke alene imod Kjød og Blod, men mod Ondskabens aandelige Hær i Himlen, der maa angribes med Bønner, Efes. 6, 12. 18. Naar nu Hjærtet er saaledes henvendt til Gud, at man lader hans guddommelige Vilje raade, om han nu vil have eller ikke vil have os til Fyrster og Herrer, skal man endda til Overflod over for de gale Bønder (om de end ikke ere det værd) byde sig rede til Ret og Billighed; og derefter, dersom det ikke vil hjælpe, strax gribe til Sværdet.
9. Thi en Fyrste og Herre maa her betænke, at han er Guds Embedsmand og hans vredes Tjener (Rom. 13, 4), hvem Sværdet over saadanne Skjælmer er overdraget, og han forsynder sig lige saa meget imod Gud, dersom han ikke straffer og forhindrer dem eller ikke fuldbyrder sit Embede, som naar en, hvem Sværdet ikke er beskikket, myrder. Thi hvis han undlader at straffe, saafremt han kan, om det saa er ved Drab eller Blodsudgydelse, saa er han skyldig i alle de Drab og alt det onde, saadanne Skjælmer begaa, som den, der egenraadig, med Tilsidesættelse af den guddommelige Befaling, han har faaet, tillader saadanne Skjælmer at udøve deres Ondskab, skjønt han godt kan forhindre det og er pligtig dertil. Derfor er det ikke Tid til at sove her. Her gjælder heller ikke Taalmodighed eller Barmhjertighed; nu er det Sværdets og Vredens Tid og ikke Naadens Tid.
