141
— Naa, lyst for dem er der jo ikke, men det bliver da ikke hendes Skyld, hvis det ikke sker — og Broderens heller ikke.
— Ja men — hvad veed du da derom, Lise?
— Aa, han er jo hvert Øieblik ude i Skoven hos dem, og saa skammer han sig, naar han været der — for mig — han vil ikke være ved det, han taler ikke om det, men Ungen sladrer jo — om »Tante Hanne« og om Jenny — »den søde Jenny« —
— Hvem er det — Jenny?
— Det er et tamt Raadyr, som hun har — hvor jeg hader det Bæst! … Og saa plager Ungen ham jo bestandig — nu er det en halv Maaned siden de har været derude .. – Ja, hun er ikke dummere end som saa — Skovfogedtøsen; hun begyndte strax med at lokke for Ungen.
— Ja, det var nok det jeg tænkte, at det kunde blive lige vanskeligt nok for dig med Hans — for han holder nu lige godt ikke af dig.
Lise tilkastede ham et ikke særlig venligt Blik; hun yndede ikke at blive mindet om denne Modstander.
— Naa, men hvordan er det da med Husbond?
— Ja hvad —! han gaar i Skoven med Broderen og hende, og saa sidder han i deres Dagligstue og lader hende spille for sig, for hun
