155
og jaget bort, det saae hun nok var der ikke megen Udsigt til. Atter og atter havde hun pirret ved Jakob, at han maatte dog tænke paa at faa en Pige til, det kunde dog ikke blive ved at gaa saadan; men det var bleven ved lidt Snak frem og tilbage i al Almindelighed: nu havde hun en Bestemt at foreslaa: — Hare-Ane var Pigen.
Jo, hvad det angik, saa havde hun nok hørt, at Præstens Trine skulde bort. Men hvad vilde hun tænke paa det for? Der i Præstegaarden, det var slet ikke noget Behageligt; især om Sommeren, saa rykkede det ind med Familie, og alle de Gjæsteværelser der saa var at gjøre rent!.. Nei, da havde hun rigtignok noget ganske Andet for hende: ovre paa Møllen hos Jakob, se det var en Plads for Ane.
Ja paa Møllen — naar Ane kunde komme til at tjene der, det var jo saa meget deiligt. Hareenken havde ellers troet, at den Plads var optagen. Men saa skulde Lise Krybskytte vel sagtens bort?
Nei desværre, hun skulde ikke bort saadan strax da — men der kunde jo da nok være Brug for et Par Hænder til.
Aa jo. Hareenken havde blot hørt, at Lise var saa flink, at hun besørgede hele Husholdningen og Bageriet med.
