158
en Pige, med hvem han kunde være tjent. Sønnen fandt sig foranlediget til at tiltræde dette Skudsmaal med en gumlende Brummen, og Hareenken forsikrede med klynkende Stemme, at Ane nok skulde gjøre sit Bedste, og at hun jo aldrig vilde kunne faa en bedre Plads end der paa Møllen.
Skjøndt Mølleren ved Nik og Smaabemærkninger havde ydet Hareanes Fortræffelighed fuld Anerkjendelse, var han ikke overdreven ivrig efter at gaa ind paa Forslaget. Han lod de Andre snakke saalænge de lystede og lidt til, tav haardnakket og stirrede ned paa sin Tallerken, mens han med tankeløs Omhyggelighed skar et Stykke Smørrebrød itu i smaa Tærninger.
Hans Stemning var yderst pinlig. Dette var et Angreb paa Lise. Der havde været mange Smaa-Udfald, men nu dreiede det sig om et afgjørende, vel forberedt Angreb. — Gav han efter for det, saa vilde han faa en fremmed Person ind paa Møllen som beskikket Iagttagerske, og denne Tanke gjorde ham allerede ganske hed i Ryggen. Paa den anden Side havde han stor Respekt for den, der rettede dette Angreb: det var salig Christines Moder og lille Hans' Bedstemoder; hun havde Myndighed til at tale et Ord med, og i Grunden havde hun vistnok Ret.
