Side:Møllen.djvu/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

6

skjønne Jomfru Mettes snedige Kvindeveie, medens han passede — eller glemte at passe de arbeidende Kværne. Da han ikke kunde overkomme mer end et Par Sider ad Gangen, var han foreløbig rigelig forsynet, saa meget mer som han kun læste paa Kværnloftet. I sin Fritid havde han Andet at gjøre — fornemlig at efterspore den smukke Lises ikke mindre snedige Kvindeveie. Og naar han syslede nede paa Broloftet var der saa megen Forstyrrelse; — Sække skulde heises op og ned, tages fra Meltuget eller bindes under det, veies og skrives ind i Bogen. Heroppe var der ganske anderledes; med en lille Haandsrækning af og til klarede Værket selv for sig, og hvis Haandsrækningen blev glemt, saa var det ikke værre end at Stenene i nogen Tid malede den tomme Luft — male gjorde de i hvert Fald. Saa forskjelligt som dette arbeidsomme Opholdsted end var fra de pragtfulde Borgsale, i hvilke Jomfru Mette sagdes at bevæge sig, saa var det dog som om det hørte med til Historien, og i dets fade, mættende Mellugt blandede der sig en ubestemmelig Duft af Riddertid og Borgvæsen. Med sin eiendommelige Symmetri af de sex Axler, der gik op i Loftet som slanke Piller — med de fire Døre mod hvert sit Verdenshjørne, af hvilke snart den ene og snart den anden stod aaben ud til Galleriet — med sine Lemme som hemmelige Fald-