Side:Møllen.djvu/205

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

193

Han havde i Begyndelsen talt ret livlig med Vennen om Skovhugst, om den lille Planteskole, der skulde anlægges nu, og om Auktionerne og alt hvad dér var at gjøre; efterhaanden blev han mere ordknap, og kun faa og temmelig intetsigende Bemærkninger vidnede om, at han fulgte Skovfogdens Beretning om en ny Præst i et af Nabosognene, der holdt »Politiken«, et ugudeligt Blad — saa hvad kunde det være for en Præst? Overhovedet Præsterne der paa Egnen — ja der var jo nok Provsten i Tvederup —

— Ja, det er ham Bønderne, kalder Religions-Grossereren.

— Ja det er let nok at gjøre Nar —

— Aa nei, det er saamænd ikke for at gjøre Nar; det er ramme Bondealvor — fordi han har saa meget at gjøre med Missionen i Indien; han exporterer Religion, mener de .. Og veed du hvad en Kone sagde til mig om Provsten? ja, det er jo en berygtet Mand, men han er jo ogsaa hævngjærrig nok, og farlig udsvævende er han da ogsaa.

— Provsten? udbrød Skovfogden og standsede indigneret.

— Ja, »udsvævende« betyder, at han altid farer om paa sine Missionsmøder, og »hævngjærrig« skulde sige »nidkjær«: derfor er han ogsaa vidt kjendt, og