9
Maarskind samt hans velklingende Navn Hjalmar, og i denne Egenskab havde han nylig med bankende Hjerte holdt Stigbøilen for Lise — vil sige Jomfru Mette, da hun besteg sin mælkehvide Jagthoppe. Og da man efter Solnedgang leirede sig i den grønne Skov og tændte Baal for at tilberede Byttet, lod han sig af sin Herre skikke med et Bæger Vin til Jomfru Karen, der træt af Ridtet hvilede afsides paa et Løvleie, omgivet af sine Veninder. Da var det, at en Skikkelse løsnede sig fra Skyggen af en Bøgestamme og gled hen til ham, og denne Skikkelse var Jomfru Mette; og han lod hende drysse det hvide Pulver i Bægeret for at Drikken kunde blive ret beroligende; og hvad det betød forstod han godt, men endnu bedre, hvad hun mente med at det skulde ikke blive til hans Skade, naar hun blev Frue paa Holmborg, og hvorfor hun smilede saa sært og saa sødt i det røde Lys, der fra Baalene flakkede ind mellem Stammerne, hvor de stod … Hvor gjerne havde han ikke læst videre og set, om han dog ikke, inden han naaede hen til Jomfru Karen, sørgede for at snuble over en af Bøgerødderne og spilde den frygtelige Drik! Men tænke derover turde han ikke — det var til at blive helt uhyggelig over.
Og saa sad han da blot med Bogen i Haanden og lyttede — hørte hvordan det rumlede og klirrede,
