264
Og det var Lise i Virkeligheden heller ikke længer. Hun hørte paa hans Stemme, at hun nu havde Overtaget, og oversaae fuldkommen klart sin fordelagtige Position.
— Det er stygt af Dem! begyndte hun. — Fordi jeg kun er en fattig Pige — fordi jeg tjener for mit Brød … Den Anden havde De aldrig turdet være saadan imod … Hende vil De gifte Dem med … men jeg — — jeg er ikke bedre værd, mener De.
Desværre havde hun ikke Taarer til sin Raadighed. Imidlertid lød hendes Stemme graadfuld nok, da hun fremstødte disse og flere lignende Klager og Bebreidelser, mens hun rev en Kommodeskuffe ud og gav sig til at kramme i den.
Mølleren stod ganske overvældet af denne Ordstrøm. Af og til forsøgte han at dæmme op for den, ved en vag og forknyt Undskyldning, som dog kun fik den til at skumme saa meget heftigere hulter til bulter over Stok og Sten.
Hun vidste nok, at hun ikke kunde maale sig med den anden — hun var ikke nogen Frøken — men fordi man ikke kunde spille Klaver og havde Versebøger med Guldsnit at laane bort, derfor var man dog ikke »saadan en« … Ja, hun var et fattigt Barn ude fra Lyngen — ikke af en Skovfogedfamilie — men hendes Fader og Brødre var
