316
Ridder ride i Leding og ønskede, at han ikke for snart maatte vende tilbage.
Da nu denne Staffagefigur reves ud af Rammen og i Stedet for en Del af Billedet ret tilgavns blev et levende Hele i hans Arme, sprang han dristig fra Lillesølsbjælken ned paa Gulvet med hende, uden at bekymre sig om hendes Skrig og hendes Klage over at Kjolesømmen blev sværtet af Axlens Smørelse. Lige saa lidt tog han Hensyn til hendes Forlangende om at blive sat ned paa Gulvet, men staaende midt i det snevre Rum, mellem Axel, Hjul og Persebom vuggede han hende paa Armen og trykkede hende hjertelig til sit Bryst.
— Hvad gaar der dog af dig, dit Utyske! raabte Lise … Er det en Maade at behandle din Madmoder paa?
— Ja, det skulde jeg da mene det var, og det mener du ogsaa.
— Naa, saa du er ovenikjøbet uforskammet!
Hun ruskede i hans krusede Haar.
— Hvad giver du mig, naar jeg beviser dig det?
— Hug giver jeg dig i alle Tilfælde ..... Naa, hvordan da?
— Jo, jeg sagde en Gang til dig, at du behøvede ikke at være saa knibsk, for du var ikke Møllerkone endnu. Og saa lo du — saadan paa
