334
Men det kan De ikke føle, for De er endnu god og ren.
— Jo, det kan jeg da nok føle, svarede Hanne og satte sig ved Siden af ham. — Ja, saadan barnlig Uskyldighed er smuk og rørende, men den skal dog ikke blive ved at være der altid. Vi skal jo komme til Indsigt og lære vor syndige Natur at kjende — hvad blev der ellers af Anger og Omvendelse?
— Ja men Frelseren siger dog, at vi ikke kan komme ind i Himmeriges Rige, uden at vi bliver som Børn.
Mølleren var ret stolt over at have »sat« hende, den Bibelfaste, med et Skriftsprog — som han mente.
— Ja, det siger han ogsaa, svarede Hanne: — han siger vi skal blive som Børn, og det sker ved Guds Naade, saa bliver vi gjenfødte ; men vi skal ikke blive ved med at være Børn, selv om vi kunde det. Hvis det var nok, saa vilde saadan en Uskyldig jo slet ikke trænge til Forløsning, han vilde kunne undvære Christi Offerdød, men saadan et Menneske kan der ikke gives. Vi er Alle født i Synd, og det maa vi lære at forstaa.
Mølleren var høist forundret over den Lethed og Sikkerhed, hvormed hun klarede den Vanskelighed, som han mente hun maatte sidde ganske fast i.
