359
de stødte springende sammen i Luften, de rullede over hinanden, de hang fast i hinanden med Tænder og Kløer, og snart gaves der ingen i Katteslagsmaal forekommende Rædsel, til hvilket Kværnloftet ikke havde været Vidne — det skulde da være, at det ikke havde kunnet se alting, thi Mørket faldt hurtig paa. Nattens Stilhed sænkede sig fred-bydende over Valpladsen; men allerede rullede »Afgjørelsens Jerntærninger« til Gunst for det hvide Parti. Kiss trak sig forsigtig tilbage til Trappen for at have Tilbagetogslinien fri. Men Pilatus — sit romerske Feltherrenavn værdig — overveiende, at dens Rytteri vel var vægtigt i et Angreb men ikke let nok til Forfølgelse, besluttede ikke at lade det komme an paa en saadan, og samlede alle sine Kræfter for ved en afgjørende Kamp at hidføre en fuldstændig debellatio. Ved det underste Trin af Trappen blev Fjenden fastholdt, da en Støvle uventet kom tungt ned fra oven og traadte de to kjæmpende Magter fra hinanden. Og som de Gamle mistede Modet til at kjæmpe videre, naar der midt under Slaget indtraadte en Solformørkelse, saaledes gjorde denne overnaturlige Mellemkomst Ende paa den morderiske Kamp, og Seierherren og den Beseirede sneg sig hver sin Vei.
Men saa lidet agte høiere Væsner paa de ringe jordiske Forhold, som de gribe afgjørende ind i,
