403
jo dog ikke saadan som de unge Piger er flest, med Fjas og Forfængelighed; hun forstaar jo nok, at her er der en Opgave, og den er hun ogsaa i Stand til at tage op. Fortrøst du bare paa hende, Jakob, der skal ikke komme nogen Feil i den Regning, det tør jeg nok indestaa for.
— Ja men, er det dog ikke i alt Fald for tidligt endnu saadan ligesom Sørgeaaret er udløbet? spurgte Mølleren, der efter sin Sædvane blot søgte at skubbe Sagen ud og vinde Tid.
— Det troer jeg ikke, at Nogen vil finde. Det er jo et aparte Tilfælde dette. Du maa huske paa, at ved det, der kom frem ved Forhørene, er det jo blevet almindelig bekjendt, at du og Hanne skal have hinanden, ja endogsaa det med at der blev banket paa Vinduet hos os, og at din Hustru selv havde ønsket at det Parti kom i Stand; saa det er ikke Andet, end hvad de alle sammen venter, og forleden sagde din Svigermoder selv til mig, at det var bedst om det kunde ske lidt snart, for du gik og blev saa underlig.
— Saa? har hun sagt det — aa ja …
Døren til Forstuen gik, op og en Pige traadte ind med Kaffebakken. Mølleren aandede befriet op: det var dog altid en lille Afbrydelse — og maaske tog Samtalen dermed en ligegyldigere Vending. Ogsaa paa Skovfogdens Ansigt lyste ved dette Syn
