427
for Spøgeri, som Kværnloftet bar til Skue, naar det netop skulde vise sine Kunster.
Der gik endnu et Kvarterstid. Mølleren gav af og til en Haandsrækning ved Arbeidet, eller slentrede om ude paa Omgangen, skjøndt det kostede ham nogen Overvindelse at betræde den ved Nattetid.
Christian var atter henne at lytte; han begyndte at fortvivle. Just som han vendte sig, traadte Mølleren ind, gik hen til den nærmeste Lampe paa Melkarret og saae paa sit Uhr.
— Ja, ja, nu gaar jeg. Klokken er over ti.
Han tog Lampen og gik henimod Trappen.
— Ja, hvis det skulde tage meget slemt fat, saa kan du jo kalde paa mig; ellers vil jeg nok helst have Ro.
Christian, der var listet over til Sortermaskinen, lod taus denne Spot gaa ud over sig og søgte heller ikke at holde Mesteren tilbage. Han indsaae, at Djævelskabet lod ham i Stikken, i alt Fald for iaften.
Men hvorfor gik Mester ikke ned? Han blev staaende paa det øverste Trin af Trappen og saae ned.
Christian skyndte sig derhen.
Pilatus kom op ad Trappen.
