441
jeg min Salighed aldrig set Mage til! Og saa skulde det ikke være kommet i Stand, uden at Christine behøvede at gjøre sig den Anstrengelse. Men det er nu det jeg siger, Christine har Pinedød altid været kuriøs med det, at hun ikke kunde lade Noget gaa sin egen Gang, uden at hun skulde have sin Finger i det — ja, det kan ikke nytte Noget, at du ryster paa Hovedet, Mutter —
Mutter vedblev imidlertid at ryste meget utaalmodig paa Hovedet.
— Det kan ikke nytte Noget, for hun skulde saagu have sin Finger med overalt, og saa maatte den da ogsaa til aller sidst derud og pikke paa Ruden — he, he, som aldrig noget andet fornuftigt Menneske havde hittet paa.
Hanne reiste sig og gik langsomt ad Gangstien bort mellem de gamle Æbletræer, bag hvis hvide, rødspættede Blomsterklynger den hvidlige Himmel havde gjennemtrukket sig med en bleg Rødme. Det var hende pinligt, at hendes Livs lille Mysterium, der helligede hendes Kjærlighed og gjorde den til Noget mere end en ren jordisk Flamme, profaneredes af den plumpe Gaardmands fjantede Spøg. Hun trængte ogsaa til at være alene med sine Tanker, og det var hende ikke helt kjært, da hun hørte smaa hurtige Skridt bag ved sig. Men Hans blev kaldt tilbage af
