Denne side er blevet korrekturlæst
462
masser, der gigantisk havde stablet sig op over hinanden og skjulte hele den øvrige Himmel. Skjøndt Tordenen netop i dette Øieblik buldrede hørlig nok, fremturede den i dorsk Tryghed — sendte ingen Svend ad den aabne Dør ud paa Galleriet for at se, hvad der var i Veien — ja den gav ikke engang med et Lys deroppe tilkjende, at den var ved vaagen Bevidsthed.
Dens Eier mumlede en Ed mellem Tænderne og lukkede Døren op til Storstuen.
— Aa, undskyld mig et Øieblik, raabte han ind; jeg kommer til at gaa lidt over paa Møllen.
